Rågeleje Kystsikringslags
historie
Grethe Egedals sammendrag
Kystsikringslagets historie er her forsøgt beskrevet
på baggrund af en gennemgang af:
Landvæsenskommissionens kendelse
af 2. juli 1927
De første vedtægter
Protokollen for Kystsikringslaget
Rågeleje med referater
Historien kan desværre ikke på nuværende
tidspunkt være fyldestgørende, da korrespondancer
med staten og andre bilag ikke findes hos laget og referater
ikke beskriver korrespondancernes indhold.
Historisk resumé af laget og dets arbejde
Efter opførelse af molen i 1913 sker der en erosion
af stranden øst for molen. Havet har i 1926 taget 30-60
meter af stranden og kystvejen er i fare og delvist undergravet.
For at sikre kysten og for at få fordelt udgifterne,
nedsættes en Landvæsenskommission på foranledning
af Blistrup Kommune.
Det bliver bekræftet af Landvæsenskommissionens
konsulent, at kysten er medtaget, og at der er brug for kystsikring.
Stat, Amt og kommune vil betale en del af omkostningerne,
og resten skal betales af lodsejerne og kommunen (som ejer
vejen) efter strand- og grundretsstørrelse med en fordeling
på 1000 parter, som fordeles med 450 parter til kommunen
og 550 parter til lodsejerne. Lodsejerne vest for Hesselbjergvej
skal kun betale det halve ift lodsejerne øst for Hesselbjergvej.
Landkommissionens kendelse kommer 2. juli 1927, som bekræfter,
at kysten skal sikres og beskriver hvordan anlægget
skal betales og vedligeholdes.
Vedligehold skal foretages og bekostes af lodsejerne og kommunen
efter den samme fordelingsnøgle som anlægsomkostningerne,
og der skal oprettes et kystsikringslag, der er forpligtet
til at reparere skader på anlægget.
Blistrup kommune er bygherre på anlægget dvs.
muren og høfderne, som bliver opført i 1929
og
Rågeleje Kystsikringslag stiftes i oktober 1929. Anlægget
tilses hvert år om foråret af Vandbygningsvæsnet
Ingeniørkontor i Helsingør (VIH), der vurderer
vinterens skader og laget foranlediger reparation af anlægget
efter VIH’s anbefalinger. Allerede i 1931 opføres
yderligere et stykke mur og 3 høfder mod øst,
denne gang betalt af Blistrup Kommune, så man ikke
behøver en landvæsenskommission til vurdering
af hvem, der skal betale hvad.
I 1951 er molen vest for åen i så dårlig
stand, at løsrevne dele fra molen truer lagets anlæg
og i 1953 varsler VIH, at der i løbet af de næste
år kan forventes betydelige omkostninger til fornyelse
af anlægget.
Laget argumenterer, at man kun er forpligtet til at vedligeholde
anlægget, men ikke til at foranstalte nye tiltag.
Man fortsætter med reparationer, og i 1955 er der
betydelige udgifter til reparation af anlægget, som
betales via ekstra bidrag fra lodsejerne inkl. kommunen.
Laget får afklaret hos Indenrigsministeriet, at bidragene
kan opkræves på ejendomsskattebilletten, og
laget benytter sig af dette til opkrævning af ekstra
bidrag nogle gange.
I begyndelsen af 1960’erne kommer det på tale,
at Staten vil overtage strandarealerne og i 1968 drøftes
dette stadigvæk.
Laget har i de næste år en korrespondance med
Staten, formentlig om lodsejernes forpligtigelser ift til
høfderne. Helt op til 1980 arbejder laget med at
klarlægge forpligtelserne ift vedligehold af høfderne
og Statens eventuelle overtagelse af strandarealerne.
Kystinspektoratet overtager den årlige besigtigelse
af anlægget og i 1981 anbefaler de at man retablerer
høfdernes landender, men at det ikke er nødvendigt
at retablere høfderne udenfor vandlinien. Bestyrelsen
beslutter at udføre det anbefalede, og der opkræves
bidrag til dækning af udgifterne hos lodsejerne. I
1991 melder kystinspektoratet, at anlægget er i tilfredsstillende
stand og i 1992 ophører den årlige inspektion.
Fra 1985 og frem synes laget ikke at beskæftige sig
meget med ”anlægget”, men har afholdt
generalforsamling hvert år.
Amtet opfører i 2000 et nyt murværn på
lagets strækning, og bestyrelsen beslutter i 2002
at man vil fortsætte, så man er organiseret
til at forholde sig til det offentliges planer for kysten.
Link til skematisk oversigt